Spar penge ved at lave dit eget tøj

Pænt tøj i god kvalitet kan nemt være dyrt at få råd til, og det er svært at vide, hvor materialerne kommer fra. Hvis man både gerne vil være opmærksom på miljø, arbejdsforhold for de ansatte, samt sit eget budget, kan det godt være svært at finde særlig meget nyt tøj. Så hvorfor ikke bare lave det selv?

Kom i gang med at strikke

At strikke er en super hyggelig og populær hobby, der desuden er enormt fleksibel. Den er nem at tage med dig, og det er desuden også muligt at multitaske, så det kan gøres, mens du ser fjernsyn, lytter til en lydbog eller lignende.

Ved at strikke med godt garn som for eksempel hertegarn, kan du lave tøj af en rigtig god kvalitet, der både holder og giver god varme. Strikket tøj er nemlig rigtig praktisk til især de kolde vintermåneder, og at have varme trøjer, huer og halstørklæder er helt sikkert noget, du kommer til at sætte rigtig meget pris på, når det bliver koldere.

Når du strikker tøj, kan du selv vælge størrelser, farver og mønstre, og det er derfor muligt at lave tøj, der passer perfekt til dig og din stil. Det giver mange flere  muligheder, end du ville kunne have fået ved at købe dit tøj i en butik. Strikket tøj er desuden rigtig oplagt til at give i gave. Hvis du kender nogen, der altid fryser, er en lækker hjemmestrikket trøje en super gave at give dem. Det viser desuden omtanke, da du har brugt tid på at strikke og designe tøjet, så det passer til modtageren. Det er helt sikkert noget, det vil sætte stor pris på.

Fin symaskinen frem

Hvis du ikke er til at strikke eller måske bare gerne vil have mere forskelligt slags tøj i din garderobe, er det også muligt at sy dit eget tøj. Det kræver – ligesom med de fleste andre ting – selvfølgelig noget øvelse at blive god til at sy tøj, så det er en god idé at starte med lettere projekter.

Når du bliver mere øvet kan du i princippet stort set lave alt til din garderobe selv, og du slipper for at shoppe tøj i travle forretninger. Du er desuden helt selv herre over design, mønstre og farver, og du kan vide dig sikker på, at der ikke er andre, der går rundt i det samme tøj som dig. Det er derfor en super kompetence at have.

Meget bedre for miljøet

Det er ikke til at komme udenom, at tøjindustrien er enormt usund for miljøet, og ved at begynde at producere dit eget tøj, er du altså med til at formindske dit bidrag til CO2 udledelsen.

Du behøver ikke at udskifte alt nyt tøj med hjemmelavet tøj, men bare at erstatte nogle genstande gør også en forskel i sig selv. Der er mange steder i ens hverdag, hvor man kan gøre en forskel for miljøet, og tøj er et oplagt sted at starte. Så at lave dit eget tøj kan altså også give dig en god mavefornemmelse.