Bølgemodellen

For at kunne fortælle historier, og formidle sit budskab på en måde som fanger publikum, så kræver det at man tænker på dramaturgien i formidlingen. Det findes flere dramaturgiske modeller, som kan bruges som værktøj til historiefortællingen. Her ser vi nærmere på bølgemodellen.

Bølgemodellen- hvordan fungerer den?

Bølgemodellen er, som navnet tilsiger, en model hvor fortællingens fremdrift går i bølger. Den skiller sig derfor fra Berettermodellen, hvor der er en tydelig spændingskurve som stiger undervejs, før det kommet et klimaks, hvor historien efterfølgende går imod sin afslutning. Berettermodellen er derfor typisk brugt til at sammensætte fiktionshistorier til teater og film. Det er ikke uden grund man kalder berettermodellen, for Hollywoodmodellen, da det er utallige Hollywood film som er bygget op, ud fra denne model.

Bølgemodellen på sin side, har en dramaturgisk funktion, som går ud på at forme flere fortællinger sammen til et samlet forløb, med svingende spændingskurve. Bølgemodellen kan derfor indeholde flere historier, som bliver bundet sammen af en bærende ide. Bølgerne bliver de mindre fortællinger, som hver især har sin egen lille historie, ofte med sin egen optakt, vendepunkt og klimaks. De forskellige bølger kan derfor være mindre historie elementer, som fortæller noget nyt, om den samme overordnede ide. Bølgerne bidrager hver især til historien, og er limet sammen af mellemspil.

Bølgemodellen er typisk brugt til at sammensætte nyhedsindslag eller aktualitetsprogrammer. Det giver f.eks. god mening at bruge bølgemodellen til at sammensætte et magasinprogram, hvor der er indslag af forskellig karakter. Det kan være at det er færdigproducerede tv- indslag, som sendes, i kombination med en studievært. Bølgerne vil da være nyhedsindslagene, som hver især er opbygget med en begyndelse, midte og afslutning, mens studieværten er mellemspillet som binder det hele sammen. Selve bølgerne ofte vil produceres med basis i den mere klassisk berettermodel, eller måske ved hjælp af en karakterfokuseret Aktant-model.

Er bølgemodellen en rigtig dramaturgisk model?

De lærde strides om bølgemodellens egentlige funktion som dramaturgisk model, og dens optimale virkning er måske i kombination med en berettermodel, eller aktantmodel. I bølgemodellen er der nemlig ikke nødvendigvis relation mellem spændingsopbygningen og tid, og nogen kan derfor se på den som et struktureringsværktøj, mere end en decideret dramaturgisk model. På den anden side kan man siges at alle dramaturgiske modeller, først og fremmest, er en form for struktureringsværkstøj.

Når bølgemodellen bruges som dramaturgisk model, i f.eks. et aktualitetsprogram, så står hver bølge ofte stærkt i sig selv, og bliver bundet sammen af en vært i et studie. For at seeren skal opretholde interessen, så skal derfor hvert enkelt indslag stå stærkt i sig selv, og samtidig bindes sammen på en god måde. Det er her, men gerne kigger til andre modeller, for at få det hele til at hænge sammen.

Bølgemodel eller Berettermodel

Bølgemodellen har en løsere form, end f.eks. berettermodellen, som kan siges at være stramt opbygget. I bølgemodellen, er det ikke nødvendigvis forhåndsbestemt hvilken rækkefølge bølgehistorierne skal have, og hvor mange af dem det er. Det som afgør, hvor de ligger i rækkefølgen, er op til dem som sammensætter fortællingen. Det vigtigste er at de bølger som ligger efter hinanden, være overraskende, udfordre hinanden, eller overtrumfe hinanden. Hvis den som tilrettelægger historien, kan formå at sammensætte bølgerne på en måde som gør at hver bølge er spændende, så vil seeren føle sig underholdt, og der vil opstå en naturlig spændingskurve i fortællingen.

Bølgemodellen er altså en dramaturgisk model, med en samling mindre dele, bølger, som hver især har en indbygget spændingskurve, altså optakt- vendepunkt- klimaks, som så bliver holdt sammen af et mellemspil. Mellemspillet mellem bølgerne kan være en fortæller, nyhedsvært, speak, eller en tekst, som leder fra den ene til den anden bølge. Det kan også være rent visuelt, eller med lyd. Det kan give god mening at tænke på metaforer som perler på en snor, eller en form for mosaik, når du skal danne dig et billede af hvordan bølgemodellen opererer.

Bølgemodellen- når bruger jeg den?

I bølgemodellen, så er fortællingen opdelt i episoder, det er altså det man kalder en episodisk model. Det betyder også at den ikke i sig selv er spændingsopbyggende. Der er ikke nødvendigvis en naturlig fremdrift i bølgemodellen. Det er også af denne grund, at der ofte vil komme indslag fra berettermodellen ind i formidlingen, når man skal fastholde seeren over tid. Det kan også være at man vælger at have en gennemgående karakter, som går igen i alle historier, og lægger bølgernes rækkefølge i en kronologisk rækkefølge. Hvis man gør dette, så vil der være en følelse af fremdrift og spænding i historien, selv om hver bølge står for sig selv, selvstændigt og afsluttet. Et eksempel på dette kan være et rejseprogram med en vært.

Bølgemodellen bruges, som vi har set, på at få en dramaturgi på et nyhedsprogram eller aktualitetsprogram, hvor man har en række sideordnede historier. Den bruges også der hvor man har en bøddel-offer historier, uden udviklingsmuligheder. Bølgemodellen har egenskaber, som gør den specielt egnet til at bruge i opbygningen af et portræt, eller skildring af et specielt miljø. Hvis du skal skabe et portræt af en person, så kan hver bølge være med til at skabe et nyt overraskende indblik i personens liv, og supplere hinanden på en god måde. På denne måde, så vil hver bølge være med til at lægge nye byggeklodser på plads i opbygningen af portrættet af en person.

Bølgemodellen kan på en måde minde om en rundvisning på museum, hvor museumsværten viser publikum rundt. Lige som i bølgemodellen går man rundt fra den ene udstilling til den anden, og kigger på forskellig kunst som skaber kontrast, overraskelser og fortællinger. Det bliver en guidet rejse ind i en fortælling, når man bruger bølgemodellen i formidlingen.

Bølgemodellen giver muligheder

En historiefortælling som er baseret i bølgemodellens principper, kan skabe en løsere formidlingsform. I og med at bølgerne ikke nødvendigvis hænger sammen kronologisk, og ofte står som selvstændige elementer, som også giver mening at se individuelt, så giver det seeren muligheder for at hoppe over nogen bølger, eller udvælge hvilke bølger man vil fokusere på.

Hvis man kun har interesse for dele af historien, så kan man godt hoppe over nogen bølger uden at miste konteksten. Det kan også være man kun er interesseret i delelementer, som den enkelte bølge tilbyder. I bølgemodellen kan du derfor kommer hurtig fra præsentationen til klimaks, uden at du nødvendigvis skal have alle mellemregninger med.

Bølgemodellen i dag

Dette er selvfølgelig også udfordringen til de magasiner, og nyhedsprogrammer, som benytter sig af bølgemodellen. Det kan være svært at holde på seeren, igennem hele programmet. De fleste seere vil nemlig shoppe rundt, og zapper hurtig videre, hvis der kommer noget som ikke vækker interessen. Tænk på et program som God morgen Danmark, hvor de forskellige indslag holdes sammen af værterne i studio. Her vil tilrettelæggerne af programmet forsøge at holde på seerne, ved at lave lækre små teasere, som gerne skulle have den effekt, at de fastholdt seeren foran skærmen.

Man kan også vælge og bruge de muligheder bølgemodellen giver, til at skabe muligheder for seeren. Det kan være at man har flere bølger, hvor man giver en seer mulighed til at se det hele samlet, eller udvælge de bølger som giver mening for en. Det kan også bruges til at lægge ind stops mellem bølgerne, f.eks. ved at lægge ind opgaver eller tænkepauser. Dette ses allerede i virtuelle undervisningsforløb, hvor man får viden og derefter stopper formidlingen, for at løse en opgave. Dette er helt sikkert noget vi vil se mere af i fremtiden, med alle de muligheder som findes digitalt i dag.

Bølgemodellen i dokumentarfilmen

Hvis man skal lave en spændende fiktionsfilm, så er det typiske berettermodellen man bruger til at skabe spænding og fremdrift i historien. Men nogen historier, skal formidles uden at der er behov for dette spændingsselement. For at en dokumentarfilm, som fortæller en historie fra virkeligheden, skal fremstå så troværdig som mulig, så skal man holde sig fra at lave store dramatiske konfliktoptrapninger. Dette kan nemlig have en modsat effekt, nemlig at skabe utroværdighed i historien. Når det er sagt, så kan vi faktisk se en tendens til, at også dokumentarer og nyheder har dramatiske elementer med i sin formidling. Det er kamp om seeren, og man tager derfor alle de midler man har i brug, for at fastholde seeren.

Spændingskurven

Grunden til at en bølgemodel passer til at formidler historien i en dokumentarfilm. Er at den ikke har store udsving på spændingskurven. Den giver en også mulighed til at hoppe frem og tilbage i historien. Og kan dermed bestå af en række oplysninger, synspunkter og vinklinger, på den samme sag. Bølgemodellen kan være en naturlig måde at sammensætte en historie, som består af flere dele i en langt og kompliceret forløb, som jo livet jo ofte er. Det er derfor den mest troværdige måde at formidler historier fra virkeligheden.

For at en dokumentarfilm skal ramme folk, så skal den fremstå troværdig. Med bølgemodellen kan man få lov til at dykke ned i forskellige fortællinger. Som komplimenterer hinanden, udfordrer hinanden og giver et større billede af en historie. Det kan være interviews med forskellige personer, fakta, påstande og historier. Bølgemodellen giver dermed mulighed til at vise flere sider af en virkelighed, end det man ellers ville komme til. I bølgerne kan man nemlig få mindre afrundede forløb, som indeholder nye oplysninger om sager. Eller giver en overraskende vending på noget man måske troede man vidste.

I dokumentarfilmen kræves det en mere sideordnet dramaturgi, som bølgemodellen repræsenterer. Dokumentarfilmen er ikke nødvendigvis opbygget af en kronologisk forløb, men er sammensat af flere forskellige forhold, som skal præsenteres på en ligestillet måde. Dette fungerer bølgemodellen bedre til en berettermodellen.

Dramaturgiske modeller som analyseredskab

Dramaturgiske modeller, som bølgemodellen, berettermodellen og aktantmodellen, er oplagte at bruge som analyseværktøj. Modellerne kan bruges både til tekst, teater, film og fjernsyn. Det gælder bare om at finde den model, som giver mest mening til det specifikke medie. Hvis du skal analysere en typisk Hollywood dramafilm, så skal du kaste dig over berettermodellen. Hvis du derimod er ude i en mere eventyragtig historie, så er aktantmodellen det bedste redskab. Men hvis du skal i gang med en analyse af en dokumentarisk film, eller et nyhedsprogram i fjernsynet, så er bølgemodellen det bedste værktøj.

Dramaturgiske elementer

Vær også opmærksom på at mange historier, har dramaturgiske elementer fra de forskellige modeller. Det kan dermed være nødvendigt at have dette i baghovedet. Til analysen af det dokumentariske, eller tv- programmet, så er bølgemodellen oplagt. I bølgemodellen, går bølgerne op og ned, i små spændingskurve. Det kan derfor være nødvendigt at kigge på dramaturgien i de forskellige bølger, samt på. Hvordan bølgerne bliver sat sammen i mellemspillet.

Kunsten at fortælle historier

Historiefortælling er en kunstart som har lange og dybe historiske rødder. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi formidler en historie. Af denne grund, er det afgørende at alle som har med historiefortælling at gøre, skal have en forståelse for dramaturgi.

Dramaturgi betyder handlingslære, og kan siges at være, det at give en historie form. For at komme bedst mulig i mål med dette, så er der udviklet flere forskellige dramaturgiske modeller. De mest brugte er berettermodellen, aktantmodellen og bølgemodellen, som vi har set nærmere på her. Men der findes også andre kontraktmodel og plot point model. Ofte vil der foregå en kombination mellem de forskellige dramaturgiske modeller.

Den dramaturgiske model

For at finde frem til en dramaturgiske model, så er det vigtig at man kigger på den historie der formidles. Og i hvilket media den skal formidles. Det er selvfølgelig forskellig, hvad de forskellige medier kan. Og hvordan man bedst mulig får historien fortalt, indenfor de rammer som er. En film kan noget andet end det teater kan, og en dokumentarisk historie skal formidles anderledes end en ren fiktionsfilm.

Vælg den rette formidlingsform

For at ramme tilhøreren, så skal man bruge de virkemidler som passer til den genre som man formidler historier i. Hvis du skal formidle nyheder, så skal det virke troværdig, og seriøst. Hvis du derimod skal fortælle en spændingshistorie, så kan du bruge de spændingselementer som findes. Det som er rigtig spændende, er at man kan se elementer fra spændingsfilm, brugt i nyheder i dag. Da kampen om seerne bliver større, så ser også de seriøse medier. En trang til at skabe ekstra spænding, for at fastholde seeren. Det er også dette som gør det så spændende med dramaturgi, samt udviklingen af de dramaturgiske modeller.

Hvid man har en forståelse af kunsten at fortælle historie. Så bliver det endnu mere spændende at lytte til det som bliver fortalt. Og ikke mindst, hvordan det bliver fortalt.