Du kender det helt sikkert godt. Du har knoklet hårdt på arbejdet indtil sent på natten og er gået direkte hjem i seng. Imens har dine venner været i byen og haft et brag af en fest. Det får du nu smidt i hovedet, og du ærgrer dig egentlig lidt over, at du ikke var en del af det. Det er noget, der rammer de fleste mennesker. Er du også bange for at gå glip af sjove aktiviteter? Så er du måske ramt af FOMO.
FOMO står for ’Fear Of Missing Out’.
Udtrykket henvender sig til den frygt, der kan ramme især unge mennesker, når de er bange for, at andre i deres omgangskreds oplever nye og spændende ting, uden at de selv er involveret i disse. Det er altså en frygt for ikke at være en del af fællesskabet og en del af det, der opleves. Frygt er en af de følelser, som vi mennesker helst vil undgå. Men hvordan kan man bruge frygt eller FOMO, om man vil, i et virksomhedsregi? Det kan du læse mere om lige her.
Hvad er SMUK modellen?
Inden man som virksomhed begiver sig ud i at ramme en målgruppe med FOMO, skal man finde ud af præcis, hvem din målgruppe er. Til det kan man med stor succes benytte sig af SMUK modellen. Modellen er nemlig et rigtig godt redskab til at finde frem til, hvilken målgruppe, der passer bedst til din virksomhed.
SMUK står for:
- Størrelse og vækst
- Muligheder i forhold til bearbejdning
- Udgifter ved denne bearbejdning
- Konkurrencesituationen
SMUK modellen består altså af en række faktorer, der efter grundig analyse skal være med til, og gøre det nemmere, at belyse, hvilken målgruppe der vil gøre mest gavn for den pågældende virksomhed.
Hvordan bruger jeg SMUK modellen?
SMUK modellen ligger til baggrund for at finde ud af, hvilken målgruppe der er den helt rigtige for en given virksomhed. Den består af nogle segmenter, som man skal undersøge, for at man kan finde frem til den helt rigtige målgruppe.
Vi vil her nedenfor tage dig gennem en gennemgang af de fire ovenforstående faktorer og forklare, hvordan de hver især bidrager til udvælgelsen af den helt rigtige målgruppe.
Størrelse og vækst
Ved dette punkt kigger man på det potentiale, der er for vækst og positiv udvikling i det enkelte segment. Her kigger virksomheden især på, hvilken købekraft et segment har. Jo større købekraft, jo mere attraktiv er segmentet for virksomheden.
Muligheder i forhold til bearbejdning
Under dette punkt kigger virksomheden på, hvilke muligheder der er for at ramme det bestemte segment. Med nutidens medier vil det være mere attraktivt at gå efter et segment, der kan rammes gennem flere distributionskanaler end at vælge et segment, der kun rammes gennem en enkelt, som for eksempel en fysisk avis. Det er altså relevant for virksomheden at kigge på de muligheder, de har for at komme igennem med deres produkter eller ydelser til det enkelte segment. Jo mere og nemmere de kan ramme segmentet, jo bedre er det for dem.
Læs Cicero’s pentagram her og find ud af hvordan du bruger den
Udgifter ved denne bearbejdning
Det er selvfølgelig ikke gratis at nå segmentet gennem en masse forskellige kanaler. Her skal virksomheden ind og vurdere, om det er muligt at nå hele segmentet uden, at de kommer til at betale mere, end de er villige til. På samme tid vil segmenter med flere bearbejdningsmuligheder være at foretrække, da virksomheden her kan vælge og vrage fra de mange muligheder. På den måde er det altid muligt at vælge en af de billigere løsninger.
Konkurrencesituationen
Med konkurrencesituationen menes der, hvor stor konkurrence der er at finde på et bestemt marked. Kommer du med en vare eller ydelse, som der er stort udbud på i forvejen på det givne segment, kan det altså være sværere at få succes med netop det segment. Virksomheden skal altså vurdere, om det er muligt at komme ind på markedet og samtidig vise sig som konkurrencedygtig. Det er vigtigt at vælge et segment, hvor man ikke drukner i det store udbud, segmentet i forvejen har af lignende produkter eller ydelser.
SMUK modellen kan altså helt konkret ved hjælp af disse fire faktorer være med til at finde den helt rigtige målgruppe til din virksomhed. Når de fire elementer er gennemgået, sammenlignes de, og herefter kan man så småt vurdere og udlede, hvilken målgruppe der passer bedst til netop din virksomhed.
Det vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke af disse faktorer der lægges mest vægt på. Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man vælger at fokusere på et område, hvor der er potentiale for vækst. I så fald kan man for eksempel ende med at skulle investere mere på markedsføring og omvendt.
Når du i din virksomhed er kommet frem til, hvem den helt rigtige målgruppe er, er det tid til at lægge en strategi. Denne strategi skal selvfølgelig afspejle målgruppen og passe ind i dennes forventninger.
SMUK modellen i aktion
Er du stadig i tvivl om helt præcis, hvordan du skal benytte dig af SMUK modellen? Så får du her en kort analyse af, hvordan dyne-giganten JYSK formentlig vil vurdere segmentet til en af deres dyre puder.
Lad os antage at JYSK ønsker at sælge en af deres dyre puder, men ikke har fastsat, hvem deres segment er. Det skal de nu gøre ved hjælp af SMUK modellen.
Smuk modellen – analyse
Først kigger vi på størrelse og vækst. Som vi har fastslået, er det en rimelig dyr pude, vi har med at gøre. Derfor vil segmentet i dette tilfælde være begrænset til de mere velhavende mennesker, da det ikke er alle, der er villige til at ofre mange penge på en pude. Segmentet kunne her også være ældre mennesker, der gerne ofrer mange penge på velvære om natten. I forhold til muligheder for bearbejdning er mulighederne mange.
Segmentet vil være nemme at ramme om aftenen i diverse tv-reklamer eller gennem tilbudsaviser enten online eller i fysisk form. De udgifter, der er forbundet med bearbejdningen, er relativt høje. Det er altid dyrt at få en reklame vist på tv. Til gengæld er JYSK en stor kæde og får formentlig mere indtjening ved tv-reklamer, end de skal punge ud med. Konkurrencesituationen er ikke stor. JYSK er en kæmpe butikskæde, som er benyttet af mange danskere. En konkurrent kunne dog være IKEA. Deres ulempe er dog at JYSK er ude i langt flere byer end IKEA og har derfor større rækkevidde til det tiltænkte segment.
JYSK skal altså formentlig fokusere på at ramme den velhavende familie eller de ældre, der gerne giver ekstra for at lægge ordentligt om natten. Denne målgruppe rammer de nemmest gennem tv-reklamer eller tilbudsaviser, hvilket formentlig godt kan betale sig for en gigant som dem. Desuden er konkurrencen på markedet lille, og det vil derfor være nemmere at få fat i segmentets tiltænkte kunder.
Find den helt rigtige marketing strategi
Nu har vi fået konstateret, hvordan din virksomhed let og overskueligt kan finde frem til, hvilken målgruppe der er den helt rigtige for jer. Når I har fået etableret jeres målgruppe, er det altså tid til at se på, hvordan I bedst rammer netop dem.
Afgørende parameter
Et af de vigtigste parametre, inden du lægger din virksomheds marketing strategi, er selvfølgelig at finde frem til, hvem du skal ramme. Hvem er din målgruppe? Det har vi netop fået et godt værktøj til med SMUK modellen. Herefter er det vigtigt, at du finder ud af, hvordan du bedst rammer lige præcis denne målgruppe. Hvad er det for nogle medier, de befinder sig på? Hvilke retoriske kneb tror du, de vil falde for? Og mange andre spørgsmål kan du stille dig selv i denne proces. Men det er altså vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan din målgruppe fungerer i praksis.
Vil du ramme de ældre? Så er det nok ikke en god idé at kaste alt din tid og penge over sociale medier som platform til reklame. Vil du derimod ramme en yngre målgruppe? Så skal du nok springe over fysiske avisannoncer eller tilbudsaviser. Det handler altså om at kende sin målgruppe, hvis man vil have succes med sin marketing strategi.
En god marketing strategi er alfa omega for, hvordan din virksomhed klarer sig på markedet. Sæt dig nogle kort- og langsigtede mål for din marketingstrategi og følg med i udviklingen. Det er vigtigt, at du fra starten har en strategi, du følger. Ved marketing handler det nemlig om at være konsekvent og have fingeren på pulsen. Hvis du ikke har dette bliver du blot én i mange mængden.
Desuden er den helt rigtige marketing strategi med til at skabe god struktur i din virksomhed. Har du styr på din målgruppe og dine marketingkanaler, er det meget nemmere at træffe de rigtige valg, når I skal ud på markedet. Ligeledes gør det hele processen omkring marketing federe, og det giver bedre resultater for din virksomhed.
Læs om minerva modellen og kom tættere på din målgruppe
Brug FOMO i din marketingstrategi
Der findes efterhånden et hav af artikler, der giver dig gode tips og tricks til, hvordan du bedst rammer din målgruppe. I denne har vi valgt at fokusere på en af de muligheder, der er meget relevant for nutidens samfund.
Vi har uanede muligheder for at komme i kontakt med andre mennesker rundt omkring i verden. Og vi har samtidig masser af muligheder for at følge med i andres liv. Det har både gode og dårlige sider med sig. Især mange unge er ramt af frygten for at gå glip af noget, som de bare skulle være en del af. Dette omtales, som tidligere nævnt, også som FOMO. Og FOMO er en psykologisk trigger, som mennesker naturligt er udstyret med. Ingen vil føle sig udenfor, og derfor er frygten for det en kæmpe mulighed for virksomheder at ramme gennem deres marketingstrategi.
Når du vil bruge FOMO i marketing regi, handler det om at ramme læseren der, hvor han eller hun frygter at gå glip af noget. Men FOMO kræver også, at du sætter dig ind i din målgruppe. Og her vil det klart have den største fordel, hvis din målgruppe netop er unge mennesker. Generelt har brugere af sociale medier en større tendens til at blive ramt af FOMO.
Hvordan bruger jeg FOMO i min marketing strategi?
Der findes mange måder, hvorpå du kan henvende dig til din læser for at ramme følelsen af at gå glip af noget. Herunder får du tre konkrete tips til, hvordan netop du rammer din læser.
1: Vis din læser at andre køber produktet
Det er blevet meget populært at benytte sig af de såkaldte influencers. Især her rammer du som sælger en stor gruppe af unge mennesker, der er inspireret af andre unge. Din kunde vil formentlig være mere tilbøjelig til at købe et produkt, hvis en kendt, eller en de ser op til, selv benytter sig af produktet. Ofte ender det med, at det, der reklameres for, bliver en trend, og det skal man nødig gå glip af at være med på.
2: Henvend dig til din læser via andre købere
Den ultimative frygt, for en der lider af FOMO, er at gå glip af noget som andre har eller har prøvet. Sælger du din vare med fokus på, at andre ikke kan leve uden, så vil du helt sikkert trigger FOMO-følelsen blandt andre. Slutter du lige af med at understrege, at det givne tilbud snart ender, eller at der ikke er mange på lager, vil FOMO formentlig tage over og få læseren til at købe produktet.
3: Vis, når din kunde er gået glip af en mulighed
Denne har du måske oplevet, når du har skulle booke din næste ferie. Det er nemlig ikke unormalt, at bookingsider nyder godt af FOMOs effekt, når det kommer til at gå glip af en ferie. Det kan være, at der på siden står, at du er gået glip af et godt tilbud. Det vil formentlig få læseren til at føle, at de vil gå glip af muligheden for at rejse, og det kan ende med, at læseren slår til med det samme for at undgå at føle, at han eller hun går glip af noget.
Læs om Laswells kommunikationsmodel her