Hver gang man skal skrive en opgave, så er en problemformulering helt afgørende for, at man overhovedet kan komme i gang. Hvis man har et ønsket emne, man gerne vil skrive om, så hjælper en problemformulering med at finde den rette vinkel eller med at kaste det rigtige perspektiv på en opgave, så der er en retning og sammenhæng i det, der bliver skrevet.
Kort og godt fortæller problemformuleringen, hvordan du vil arbejde med opgaven. Det er en måde at gå til emnet på. En opgave uden problemformulering vil således famle rundt imellem en masse informationer, og det ville være svært at finde ud af, hvad opgaven egentlig vil fortælle os.
Derfor er det vigtigt at formulere sin problemstilling, så man lettest kommer fra emne til opgave.
- Stil et hovedspørgsmål: Det begynder altid med ét spørgsmål. Det er en åbning, en måde at åbne op for emnet på. Dit spørgsmål er den vinkel, du angriber emnet fra og har stor betydning for, hvad du overhovedet vil skrive.
- Stil eventuelt underspørgsmål: Det er ikke en nødvendigt, hvis dit hovedspørgsmål er stærkt nok til at stå for sig selv. Men der kan være eksempler på, at du bliver nødt til at underbygge dit hovedspørgsmål med delspørgsmål, der selvfølgelig støtter dig i at besvare dit hovedspørgsmål.
- Tag udgangspunkt i din undren: Tør at undre dig over noget, og byg dit spørgsmål op omkring det. Vær ikke bange for at stille dumme spørgsmål her, det er netop derfor, vi undrer os.
- Undgå ja-og-nej-spørgsmål: Du kommer ikke langt med spørgsmål, der kan besvares med enten et ja eller et nej. Indret dine spørgsmål, så du kan åbne op for opgaven med et svar frem for at lukke ned for det. For eksempel hvis du spørger med et hvorfor, kommer du længere end at spørge med bare hvad.
Problemstilling
Udover hovedspørgsmål og delspørgsmål skal en problemformulering tage stilling til flere ting. I en opgave skal der oftest være en redegørelse, der introducerer os for problemstillingen. Så er der et eller flere afsnit med analyse og fortolkning, og det her vi finder kødet på opgaven. Det er det, som problemformuleringen leder hen imod. Derefter følger en vurdering af analysen, hvilket ofte munder ud i en konklusion, som man slutter af med. I dit spørgsmål kan du også lede op til en perspektivering, men det er ofte valgfrit, om man vil gøre det eller ej.
Det vigtigste er, at teksten eller opgaven hele tiden forholder sig til problemformuleringen. Er du i tvivl, om du er på rette spor, så er det en god idé at gå tilbage til problemformuleringen. Da kan du bruge den som rettesnor, da det er den, der afgør opgavens formål. Undervejs i processen kan du også rette problemformuleringen til, hvis du føler den begrænser dig i at skrive det, du gerne vil. En god problemformulering skal gerne hjælpe dig på vej frem for at sætte en stopper for kreativiteten. Problemformuleringen er sammen med opgaven et work in progress.
Når du skriver en problemformulering, så husk at være opmærksom på om:
- Relevans
- Det centrale hovedspørgsmål
- Udgangspunkt i en undren
- Mulighed for redegørelse, analyse og vurdering
- Åben for konklusion
- Sproglig præcision
- 10 linjer
Det er vigtigt, at problemformulering er skrevet så skarpt som muligt, og at den fylder maksimum 10 linjer. Det er fordi, det er vigtigt for præcisionens skyld.
Eksempel på problemformulering
Der er flere gode eksempler på problemformuleringer. Hvis du er interesseret i politik, kan du spørge:
Hvorfor har Dansk Folkepartis syn på fremmede en så stor gennemslagskraft i befolkningen? Med udgangspunkt i Dansk Folkepartis partiprogram i 00’erne, ønsker jeg at undersøge, hvilke værdier som Dansk Folkeparti lægger vægt på, og hvordan de kommer til udtryk i befolkningen. Det indebærer en analyse af de retoriske virkemidler som Pia Kjærsgaard benyttede sig af, hvem hun appellerer til, hvorfor og hvilken effekt de har. Til sidst ønsker jeg at komme med en vurdering af, hvem der stemmer på Dansk Folkeparti og hvorfor, for derefter at konkludere, hvor partiet er på vej hen i fremtiden.
Først og fremmest tager spørgsmålet udgangspunkt i en undren: Hvorfor er Dansk Folkeparti så store i Danmark?
Derefter hvis vi ser nærmere på, hvad der gør problemformuleringen god, så kan vi starte med hovedspørgsmålet: Hvorfor har Dansk Folkepartis syn på fremmede en så stor gennemslagskraft i befolkningen? Det er præcist, for man forstår, hvad emnet handler om. Det handler om partipolitik og integration.
Derefter ligger en række delspørgsmål gemt i teksten, som:
- Hvilke retoriske virkemidler benytter Pia Kjærsgaard sig af, og hvem appellerer hun til?
- Hvem er den typiske stemme på Dansk Folkeparti?
- Hvordan ser fremtiden ud for Dansk Folkeparti?
Læs også om Laswells kommunikationsmodel og se om du kan genkende dens anvendelse i praksis.
Der er gode muligheder for at redegøre for problemstillinger, som handler om fremmedsyn, integration og måske endda religion. Analysen kunne bero på, at mange er bange for fremmede, og hvordan retorikken omkring fremmede med andre religioner og etnicitet bliver skarp, hadsk og fjendsk. Vurderingen kan ligge på, at man skal være opmærksom på, hvordan retorik fungerer i politik, og at det er et godt redskab til at få sine holdninger igennem. En konklusion kunne læne sig op ad alt det foregående.
Selvom man har en idé om, hvor man gerne vil hen i sin opgave, så må man gerne være indstillet på at lære noget undervejs. Det er sådan de bedste opgaver bliver til. Selvom man måske ikke finder det svar, man håbede på, så kan problemformuleringen netop hjælpe dig i at grave viden frem, som du ikke vidste fandtes.
Flere niveauer af problemformuleringer
Der er mange måder at lave en problemformulering lige fra slutningen af folkeskolen over gymnasiet til universitetet. Modellen er grundlæggende den samme hele vejen i gennem, men du kan selvfølgelig forvente, at sværhedsgraden stiger løbende.
En opgave i folkeskolen vil typisk være lidt lettere stof, der gerne må tage udgangspunkt i et simpelt spørgsmål som:
- Hvorfor er FC København det mest dominerende hold i den danske Superliga?
Derfra kan man stille underspørgsmål som:
- Hvilken strategi har de brugt til at blive så dominerende?
- Hvad betyder Europa for FCK?
- Hvad betyder det, at rivaler som Brøndby og OB har underpræsteret i forhold til?
Her har problemformuleringen et andet format efter et grundlæggende hovedspørgsmål, samt tre underspørgsmål, der alle tjener til hovedspørgsmålets besvarelse. Det er derfor et eksempel på, hvordan man i folkeskolen vil lave en problemformulering. Spørgsmålene er konkrete, og de kan besvares, men der er også plads til, at man kan formulere sig generelt og åbent. Det er ikke spørgsmål, som kræver alt for meget research, men det er samtidig spørgsmål, der vækker nysgerrigheden særligt for den fodboldinteresserede.
Praktisk eksempel
I gymnasiet bliver der stillet større krav til mængden af research og skarpheden af dit spørgsmål. Derfor kan en problemformulering se sådan ud:
I 1870’erne fremlagde Georg Brandes på Københavns Universitet nogle grundlæggende tanker, der var med til at forme det Moderne Gennembrud i Danmark. Jeg vil derfor gerne undersøge det Moderne Gennembrud i Danmark gennem Brandes og finde ud af, hvordan han formulerede nogle tanker, der strømmede gennem Europa på dette tidspunkt.
Hovedspørgsmål: Hvilken rolle spillede Georg Brandes for det Moderne Gennembrud i Danmark?
Dette kan formuleres i følgende underspørgsmål:
- Hvad ligger til grund for Georg Brandes forelæsninger på Københavns Universitet?
- Hvilke tanker og forfattere har inspireret Brandes til at sige som han gør?
- Hvilke strømninger ser vi rundt omkring i Europa, der er med til at forme det Moderne Gennembrud i Danmark?
På universitetet vil man selvfølgelig grave dybere og præcisere endnu mere. Her kalder man også problemformuleringen for en synopse.
En problemformulering på universitetet kan variere både fra fag til fag men også fra niveau til niveau. Et eksempel kunne tage udgangspunkt i Karl-Ove Knausgårds Min Kamp fra 2009-11:
Karl-Ove Knausgård blev verdenskendt med bogserien Min Kamp i årene 2009-11, hvor han blotlægger sit privatliv ned til mindste detalje i et forsøg på at give sit eget liv mening. I skildringen af den kedelige dagligdag med kone og børn, dykker han blandt andet ned i sin egen barndom, ungdom, familie, skam og dødelighed. Personerne er virkelige, det samme er hændelserne, så hvad er fiktionens rolle i denne sammenhæng?
Jeg ønsker derfor at analysere, hvordan Knausgård bruger fiktionen som ramme for at fortælle om sin egen virkelighed, som den er. Jeg ønsker at problematisere forholdet mellem fiktion og virkelighed ved at se på, hvordan Knausgård særlig bruger faderens død i bog I, som udgangspunkt for sine egne ambitioner om at skrive, og hvilken rolle det har ikke bare for forfatteren Knausgård, men også mennesket Knausgård.
Afvigelser
Denne problemformulering er ikke formet som direkte spørgsmål, men der ligger nogle spørgsmål gemt i teksten, som man let kan tage fat i. For eksempel:
- Hvilken rolle spiller faderens død for Knausgård både som forfatter og menneske?
- Hvad betyder projektet Min Kamp for virkelighedens Knausgård?
Det er spørgsmål, som understøtter problemformuleringens formål: At undersøge forholdet mellem virkelighed og fiktion, og hvordan de to spiller sammen. Her er Min Kamp et perfekt eksempel, fordi virkeligheden blev trukket ind i fiktionens verden på samme måde som fiktionen blev trukket ind i virkeligheden. Min Kamp kaldes også for autofiktion og performativ biografisme.
Andre har også læst om Aktant modellen