I Skandinavien bruger vi betegnelsen Det Moderne Gennembrud til at beskrive den litteraturhistoriske periode fra 1870-1890. Perioden kendetegner opbrud med de litterære traditioner fra Romantikken, der malede et billede af naturen som idyllisk. Vi finder også samme opbrud inden for malerkunsten og dramatikken, hvor virkeligheden bliver præsenteret på en helt ny måde.
”Problemer skal sættes under debat”. Med disse ord indtager den danske, intellektuelle Georg Brandes talerstolen på Københavns Universitet den 3. november 1871. Ordene vækker genklang i hele Skandinavien og mange i Danmark betragter Brandes som startskuddet på og grundlaget for det Moderne Gennembrud i Skandinavien. Han var en litterær skikkelse, der ikke var bange for at udfordre gældende autoriteter som kirke, konge, klasse og køn.
Brandes er også et produkt af sin tid og omkring ham sker en masse brydninger med gældende traditioner. Vi ser derfor også mange politiske og socioøkonomiske strømninger i samfundet i samme periode.
Folket begynder pludselig at organisere sig i partier, og de første partidannelser ser vi i 1870 med godsejere og det bedre borgerskab i Højre (i dag Det Konservative Folkeparti), bønderne forener sig i Det Forenede Venstre (i dag Venstre) og arbejderne i Socialdemokratiet. Vi ser også grupper og fagbevægelser som Arbejderbevægelsen og Dansk Kvindesamfund opstå i årene omkring 1870.
Marx, Nietzsche og Darwin
I et større europæisk perspektiv ser vi også forfatter, filosoffer og andre tænkere som Karl Marx, Friedrich Nietzsche og Charles Darwin indtager scenen. Når arbejderne forener sig, Gud er død og mennesket stammer fra aberne. Det er i hvert fald de historier, vi begynder at fortælle om os selv, og konteksten er vigtig for at forstå det Moderne Gennembrud i Danmark.
Selvom Marx sammen med Friedrich Engels skriver det Kommunistiske Manifest allerede i 1848, så lever tankerne videre og manifesterer sig blandt andet i dannelsen af arbejderklassen og det muliggør fagforeningernes indtog i Danmark.
Med Guds død spørger Nietzsche til, hvilke værdier og traditioner, der så skal styre samfundet og mennesket fra da af. Selvom Nietzsche her betragtes som en antikristen tænker, så formulerer han egentlig mere problemet med den kultur, som hersker i en tid med masser af småstatslige krige og hykleri, inden for kristendom og moral.
Samme bevægelse finder vi i videnskaben, da Charles Darwin skriver og udgiver The Origin of Species i 1859. Med værket ryster han godt op i det daværende verdensbillede, hvor mennesket var som skabt af Gud, og derfor havde et guddommeligt væsen over sig.
Begrebet evolution træder ind i vores vokabular, og som en ny måde at tænke på bliver får mennesket langsomt vendt op og ned på sit verdensbillede. Idéen om, at mennesket har mere til fælles med aber end med Gud, bliver pludselig mulig, og den chokerer mildest taget. Mennesket er nu et produkt af naturen og ikke af en guddommelig instans.
Alle disse tanker og idéer lagde grunden til et opgør med de autoriteter, som man så inden for filosofi og biologi, der længe var baseret på kristendommens idealer. Nietzsche ønskede en omvurdering af alle værdier, og vi må sige, at perioden på mange måder vendte op og ned på menneskets placering i verden.
Brandes introducerede i øvrigt danskerne for Nietzsche med en afhandling under titlen Aristotelisk Radikalisme, og de førte en personlig brevkorrespondance i flere år, indtil Nietzsche blev syg i 1889. Danmark var derfor et af de første lande, der tog Nietzsches filosofi til sig. og med Brandes hjælp blev han betragtet som en seriøs tænker.
Mange ser det som en trussel mod de etablerede autoriteter, men det giver også mange håb om, at magten ligger i mennesket og ikke i metafysiske idéer som kristendommen praktiserer. Arternes Oprindelse udkommer på dansk i 1872, netop fordi det Moderne Gennembrud gør denne oversættelse mulig i Danmark.
Hvad er Naturalismen?
I naturalismen forsøger kunsten i modsætning til idealismen og Romantikken at gengive virkeligheden, som den er. Naturalismen kan betragtes som en gren af Realismen, der sætter virkeligheden i fokus. Det betyder at videnskaber, som for eksempel biologien, bliver båret frem, da de forsøger at beskrive naturen, som den er frem for at tilskrive den metafysiske egenskaber.
I naturalismen ligger der et krav om objektivitet, fordi det er den måde, man kan sikre troværdigheden på. Fornuft, rationalitet og logik er nu begreber med hvilken, man betragter verden igennem. Det betyder, at begreber som metafysik bliver tilsidesat, for det har ingen indflydelse på virkeligheden fra et naturalistisk perspektiv.
Georg Brandes ønskede at sætte problemer under debat, og den parole tager forfatterne til sig. I litteraturen finder vi også navne udover Brandes som Herman Bang, Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen, August Strindberg og Amalie Skram.
Pontoppidan udgiver blandt andet Lykke-Per omkring år 1900, og den handler om en utilpasset, jysk præstesøn, der gør op med traditionerne og tager til København for at studere til ingeniør. Han har store ambitioner om, hvordan Jylland kan udvikle sig teknologisk og økonomisk, og han har en stor tro på fremskridtet. Den giver et tidsbillede på et land i forandring.
Hvorfor opstod naturalismen
”Livet skal fremstilles, som det virkelig leves”, sagde Brandes også. I Danmark kom naturalismen derfor også til udtryk på sin vis i billedkunsten, hvor naturen og dagligdagen kom i fokus. For eksempel kan Skagensmalerne mest kendt ved ægteparrene Krøyer og Ancher betragtes som en naturalistisk og realistisk retning af impressionismen. De maler i naturskønne omgivelser og betragter dagligdagen med impressionistisk ynde.
Det handlede nu om at male virkeligheden, som de betragtede den. Og den nye virkelighed viser sig også i, at hustruerne Marie Krøyer og Anna Ancher er lige så fremtrædende og vigtige i malerkunsten som deres ægtemænd. De maler lige så produktivt og tager del i kulturen på lige fod med mændene, hvilket må siges at være et udtryk for et brud med kvindens rolle i samfundet på det tidspunkt.
Kvinden behøver ikke længere gå hjemme og passe børn, lave mad og vaske tøj. Hun kan nu også udtrykke sig og får på sin vis en stemme. Selvom kvinder først fik formel valgret i 1915, så var det allerede i det Moderne Gennembrud, at kvinderne kom på dagsordenen som selvstændige og fritænkende individer. Det krævede mange år forarbejde, og vi kan spore disse udtryk for forandring i alt fra fagbevægelsen til billedkunsten.
Hvad er kritisk realisme?
Vi kan også bruge betegnelsen kritisk realisme, når det kommer til det Moderne Gennembrud. Kritisk realisme er en skrivestil som dukker op under og efter perioden. Det handler om at være kritisk over for den virkelighed, man bliver præsenteret for. Med andre ord kan man betragte kritisk realisme som en litterær mulighed for at kritisere det samfund, man levede i.
Som Georg Brandes sagde, så handler det om at sætte problemerne under debat. Derfor er der mange i perioden, der begynder at skrive om kvinders vilkår, kirkens indflydelse og, inspireret af Marx, klasseopdelingen blandt menneskene i samfundet. Her kommer strømningerne i samfundet til udtryk som for eksempel kvindebevægelsen, bøndernes rettigheder og religionskritik.
Hvorfor opstod kritisk realisme
Kritisk realisme var en reaktion på Romantikken. Her idealiserede man naturen og samfundet, ingen diskuterede det dårlige, og man forskønnede alt. Som Brandes siger, har litteraturen simpelthen ikke fulgt med tiden, tværtimod sidder den fast i fortiden.
Den nationalromantiske litteratur ifølge Brandes fast i en forestilling om det gode, det sande og det skønne som et ideal, men den er indholdsløs mener Brandes. Vi har brug for at se virkeligheden, som den virkelig er med alt det uskønne og onde, der hører til.
Mange vil påstå, at Brandes forelæsninger var startskuddet til en litterær revolution i Skandinavien. Nu turde forfattere pludselig at skrive om det, der før havde været tabubelagt. Inspireret af Brandes bevægelse tager en forfatter som Henrik Ibsen fat i problemerne skal sættes under debat.
Med teaterstykker som Et dukkehjem (1879) og Gengangere (1881) tager fat i emner som kvindefrigørelse, kvindens rolle i ægteskabet og udfordrer det 19. århundrede moralitet ved at berører emner som religion, incest og sexsygdomme.
Læs også “Sådan laver du en swot analyse”
En historie til fremtiden
Når vi betragter historien og deler den op, så skal vi huske på, at betegnelser som det Moderne Gennembrud, naturalisme og kritisk realisme er vores opfindelser. Det er begreber, vi bruger for at organisere historien og inddele den, så vi bedre kan forstå den.
Søren Kierkegaard sagde, at vi må leve livet forlæns, men forstå det baglæns. Med begreber som det Moderne Gennembrud forsøger vi at forstå de forandringer, der skete i perioden og give det en betydning, vi kan mærke den dag i dag.
Når vi ved, hvordan begreber og tanker bevæger sig gennem historien, kaster det et nyt perspektiv over den virkeligved og det samfund, vi lever i i dag.
Intet opstår ud af ingenting, og mange af de værdier, som vi betragter som selvfølgelige i dag, som stemmeret, borgerrettigheder, skolegang og uddannelse, folkedannelse, religionskritik, ytrings- og pressefrihed, retten til privatliv og fritid kan spores tilbage til tiden omkring 1870.
Alle disse selvfølgeligheder har rødder tilbage til det Moderne Gennembrud på den ene eller den anden måde. Ved at læse om historien og fordybe sig i den, kan vi lære, at verden af i går er anderledes end den er i dag. Og det kan vi tage med ind i fremtiden.
Læs om AKTANT modellen og Problemformulering