Maslows behovspyramide

Maslows behovspyramide er en figur, der viser de fem stadier af behov, som mennesker ønsker at få dækket. Figuren blev udarbejdet af psykologen Abraham Maslow i 1943, og skulle gøre det nemmere at forstå hvorfor mennesker agerer som de gør.

I artiklen her vil vi gennemgå modellen fra ende til anden, så du kan blive klogere på menneskets behov, på Maslows behovspyramide og på, hvordan du kan bruge den i forbindelse med arbejde eller studie. Hvis du er interesseret i at vide noget om andre modeller, der kan benyttes til strategier, målgrupper og lignende, så klik dig rundt på denne hjemmeside. Her har vi nemlig samlet en lang række informationer om modeller, analyser og andet, som du kan bruge til at skabe en bedre virksomhed eller en bedre arbejdsplads.

Hvordan er Maslows behovspyramide opbygget?

Som navnet måske afslører, er Maslows behovspyramide formet som en pyramide. Og ligesom når man skal bestige en pyramide, starter man nedefra. Helt basalt, er pyramiden opbygget af følgende fem trin, startende nedefra:

illustration af Maslows behovspyramide
Dette billede efter Ukendt forfatter er licenseret under CC BY-SA
  1.       Fysiske behov
  2.       Tryghedsbehov
  3.       Sociale behov
  4.       Ego behov
  5.       Selvrealisering

Hele præmissen for Maslows behovspyramide er, at du ikke kan gå videre til næste behovstrin, før det nuværende er opfyldt. Det vil altså sige, at man, i teorien, skal have alle sine fysiske behov opfyldt, før man begynder at søge efter at få sine tryghedsbehov opfyldt.

Man kan diskutere, hvorvidt det er så sort og hvidt, som der lægges op til i figuren her. Men der er ingen tvivl om at Maslows behovspyramide kortlægger mange af de overvejelser, man gør sig som mennesker. Har man eksempelvis ikke adgang til nok mad og vand, vil det være ens primære fokus, før man begynder at bekymrer sig synderligt meget om at have en kæreste.

Fysiske behov

Det første trin in Maslows behovshieraki er de fysiske behov. Det tæller en lang række fysisk ting, som vi skal have opfyldt for at overleve – i hvert fald i teorien. Det gælder eksempelvis:

  •         Mad og drikke
  •         Åndedræt
  •         Søvn
  •         Mulighed for at skille sig af med kropslige væsker
  •         Sex
  •         Varme
  •         Og lignende

Det er altså de ting, som vi, helt basalt, har brug for at overleve – både som individ og som art. Som vi nævnte tidligere mente Maslow, at før vi overhovedet kan tænke på andet, er vi nødt til at dække vores primære fysiske behov. Med andre ord; vi er nødt til at overleve.

Tanken er, at når man sulter – så kan man kun fokusere på at få mad. Hvis bare man får mad, så er livet godt. Men når man så har fået mad, eller har sovet, eller har fået varmen – så begynder man at tænke på det næste trin i behovspyramiden: Tryghedsbehov.

For selvom man har fået dækket det behov, som man på daværende tidspunkt troede betød alt i verden, så er mennesker ”grådige” af natur, og vil derfor altid søge mod en bedre situation. Naturligt nok.

Tryghedsbehov

Det vil altså sige, at når man som menneske har fået opfyldt ovenstående behov for at sikre sin overlevelse, så går man videre til næste trin i behovspyramiden. Pludselig dukker der et behov op for at føle sig sikker i tilværelsen.

Det kan være alle mulige ting, men som regel vil det bestå i, at man gerne vil føle sig sikker i, at man har:

  •         En sund krop
  •         Jobsikkerhed
  •         Har nok penge til at få hverdagen til at hænge sammen
  •         Et sted at bo – og eventuelt med en tyverialarm
  •         En forsikring, der dækker i tilfælde af uheld
  •         Og så videre

Som det fremgår af listen ovenfor, består tryghedsbehovet helt generelt af en række ting, som gør tilværelsen mere tryg og sikker. Det kan være alt fra et behov for at leve i et land med et velfungerende retssystem og veldefinerede love til et behov for at have et job, som man ikke bliver fyret fra på grund af økonomiske kriser eller lignende.

Listen med eksempler på tryghedsbehov bærer tydeligt præg af, at vi lever i et moderne samfund. For bare 200 år siden, ville den naturligvis have set helt anderledes ud. Ligeså ser den ofte også anderledes ud for afrikanske hyrder eller fattige kinesiske risbønder, end den gør for de fleste danskere.

Alt efter sin levesituation, kan man altså have forskellige forståelser af, hvad det indebærer at være tryg og at føle sig sikker. Så mens danskerne køber cykelhjelme og tyverialarmer for at føle sig sikre, vil en fattig afrikaner købe eller lave et våben, der kan bruges mod farlige dyr eller tyranniserende militsgrupper i lokalområdet.

Når et menneske har fået dækket sit behov for tryghed, vil vedkommende begynde at fokusere på de sociale behov.

Sociale behov

Mennesker er sociale væsener, og derfor er de sociale behov næst på listen, når vi er sikre på at overleve, og når vi føler os trygge. På visse måder hænger de sociale behov og tryghedsbehovet en smule sammen, da sociale forhold som familie og kærester, kan være med til at øge vores tryghed.

Eksempler på sociale behov kunne eksempelvis være:

  •         At have venskaber
  •         At føle sig som en del af noget
  •         At have en familie
  •         At være seksuel intim med en eller flere personer

Der er ingen tvivl om, at vi alle har brug for at tilhøre en gruppe eller et fællesskab. Et liv alene, hvor man ikke har venner, familie eller en partner, som man kan dele sine op- og nedture med, er et liv der ikke er værd at leve for mange mennesker.

Sociale behov er essentielle for mennesker, hvilket da også er grunden til at det kan ramme os så hårdt, hvis ikke vi føler at vi har et socialt liv. Det samme er årsagen til hjertesorger. Begge ting er noget, der ofte kan lede til depression eller andre psykiske lidelser.

Det sociale behov dækker også mere end bare det at have nogen, som man kan snakke med og invitere til grillaften. Det er handicappede, der har brug for anerkendelse. Det er barnet, der har behov for at vide, at det er elsket af sine forældre.

Men det kan også være meget mere enkelt end en kompleks relation mellem to mennesker. Sociale behov kan også handle om det at have den samme telefon eller det samme tøj som andre mennesker.

Får man opfyldt sine sociale behov, vil man begynde at bekymre sig om ego behov.

Ego behov

Fjerde og næstsidste trin i Maslows behovspyramide er ego behovet. Her gælder det om at skabe en bedre situation for sig selv, og opnå respekt. I bund og grund handler det om påskønnelse, i form af blandt andet:

  •         Selvværd
  •         Selvsikkerhed
  •         Præstationer
  •         Respekt for andre
  •         Respekt af andre

Trinnet for ego behovet er blandt andet der, hvor man ønsker at opnå status blandt andre, hvor man ønsker at få ros for sit arbejde, og hvor man kan føle stolt af sig selv og det man har udrettet.

Behovene kan deles op i to hovedkategorier. På den ene side ønsker man at blive anerkendt af andre. Det gør nogle blandt andet ved at købe et stort hus, en dyr bil og tage på rejser, som kan postes på Instagram. På den anden side ønsker man at styrke sin selvtillid, føle sig tilstrækkelig og vide at man har kompetencer. Det kan blandt andet opnås ved at være god til sit arbejde, agere som bestyrelsesmedlem og lignende.

Helt generelt er menneskets ego behov det, der drives af vores lyst til at være unikke. Til ikke bare at være en del af flokken. Man vil gerne skille sig ud – vide at man har opnået noget anderledes.

Personen med et sund ego behov har en ydre og indre anerkendelse, der er baseret på de ting, som vedkommende har opnået. Det er altså velfortjent respekt. Omvendt kan en usund selvanerkendelse være baseret udelukkende på baggrund af ydre selvsikkerhed i form af netop dyre biler og flotte billeder på sociale medier.

Får man ikke opfyldt sit ego behov kan det lede til en følelse af mindreværd, hjælpeløshed og utilstrækkelighed.

Behovet for selvrealisering

Har man opfyldt alle de fire første trin på Maslows behovspyramide i en nogenlunde grad, vil man begynde at søge mod selvrealisering. På dette ypperste behov ønsker man at realisere sine drømme, erhverve sig nye evner eller udvikle på de medfødte evner.

Nøgleordene for selvrealisering i Maslows behovspyramide er blandt andet:

  •         Moral
  •         Kreativitet
  •         Spontanitet
  •         Problemløsning
  •         Mangel på fordomme
  •         Accept af kendsgerninger

Helt generelt er det et spørgsmål om at tage skridtet videre fra det mere materialistiske og håndgribelige ved ego behovet, og simpelthen fokusere på det mere spirituelle. Det kan være, at man gerne vil blive bedre til at male, at man gerne vil udføre velgørende arbejde eller måske man altid har drømt om at bestige Mount Everest.

Det er alt sammen noget, som man i teorien ikke ville kaste sig ud i, hvis man ikke havde samtlige tidligere behov opfyldt.

Det er også en af årsagerne til, at man typisk vil opleve at personer, der har klaret sig bedre i livet, og dermed har alle behov dækket, vil bruge mere tid på selvrealisering. Typisk har veluddannede personer i gode stillinger færre fordomme om andre. De er samtidig ofte også bedre til at forstå og acceptere verdenssituationen – hvis man ellers skal generalisere en del.

Spørger man Abraham Maslow har personer, der er nået det højeste trin i Maslows behovspyramide, en sund og frisk personlighed – og de handler primært baseret på deres egne vilje og lyst. Det gælder om at udfordre sig selv – ikke fordi man skal, men fordi man har lyst.

Det er almindeligt accepteret, at en god måde at øge muligheden for at dække sit selvrealiserende behov, er ved at tage en uddannelse. Viden og indsigt i alverdens emner, giver ofte et menneske den indsigt, der er nødvendig til at udvikle sig.

Andre læsere har også læst om Laswells kommunikationsmodel 

De to typer af behov

Overordnet set kan de fem behov i Maslows behovspyramide, som vi har gennemgået ovenfor, deles op i to typer af behov; mangelbehov og vækstbehov.

Mangelbehov dækker over de tre nederste behov i pyramiden. Det vil sige det fysiske behov, tryghedsbehovet og det sociale behov.

De to øverste etager af pyramiden, ego behovet og behovet for selvrealisering, går i stedet ind under det, som Maslow kalder et vækstbehov. Nedenfor gennemgår vi de to typer lidt mere i dybden.

Mangelbehov

Et mangelbehov er et behov, der opstår, når vi som mennesker mangler noget, der er nødvendigt for at vi kan leve. Det er altså mad og drikke, sikkerhed og socialt samvær. Alle er essentielle for mennesket som dyr, og det vil derfor være en decideret mangel, hvis ikke behovet er opfyldt.

Et mangelbehov er samtidig et behov, som man rimelig målrettet kan gå efter at opnå. Det er rimelig konkret, at hvis man er sulten, så er det mad man mangler, eller hvis man er tørstig, skal man have noget at drikke. Føler man sig utryg eller ensom er det også nogle af de mangler, som der findes en rimelig konkret løsning på.

Kroppen og mennesket ved altså, hvad der skal til for at de ikke længere er i en situation, hvor der ikke er ligevægt i deres liv. Samtidig kan mangelbehovene mættes – når man ikke længere er tørstig, er det ikke længere et behov, der ikke er dækket.

Vækstbehov

Omvendt kan vækstbehovet være en anelse mere kompliceret. Som nævnt, anses de to øverste niveauer i Maslows behovspyramide for at være vækstbehov. Det skyldes, at de, i modsætning til mangelbehov, ikke kan mættes. Det vil sige, at selvom man løbende gør ting, der tilfredsstiller vækstbehovene, så bliver man aldrig mættet. Man kan altså altid vækste mere.

Et vækstbehov er et behov for at udvikle sig som menneske, og det passer derfor godt til ego behovet og behovet for selvrealisering, da det netop er disse stadier af Maslows behovspyramide, hvor mennesket fokusere på at udvikle sig selv.

Et vækstbehov vil typisk være mindre vigtig for en person, hvis ikke alle mangelbehov er opfyldt. Men når mangelbehovene er opfyldt, vil de fleste mennesker opleve, at der melder sig en rastløshed og utilfredshed med livet man lever – ligegyldig hvor tilfreds man ellers har været med sit liv.

Som nævnt tidligere, er mennesker grådige væsner, der altid vil have mere. Det gælder ikke altid materielle ting, men mennesker ønsker ofte at blive bedre versioner af sig selv.

Læs også om Minerva modellen