Stigende interesse for borgerlige afskedsceremonier

Vi lever i en tid hvor traditioner i stigende grad bliver formet efter individuelle ønsker og behov. Barnedåb bliver til navngivningsfest. Konfirmation veksles til nonfirmation. Bryllupper flyttes til nye steder- i skoven, på stranden, eller bare på rådhuset. Tendensen er efterhånden slået igennem i vores begravelseskultur. Her oplever vi at stadig flere vælger borgerlig afsked når de skal herfra.

Ifølge Danmarks Statisk blev mellem hver tredje & hver fjerde dansker i Københavnsområdet bisat eller begravet uden kirke og præst i årene mellem 2018 og 2023. Det er især i storbyerne vi ser tendensen til at gøre ritualerne til vores egne. Også hos Unik Afsked oplever vi en markant stigning i efterspørgslen efter borgerlige afskedsceremonier. Som et svar på denne tendens har Unik Afsked udviklet nogle nye veje at gå, når afdøde og/eller familien ønsker en ceremoni. På den måde vil det alene være en kærlig, stærkt personlig fortælling om et levet liv, der får plads.

En personlig hyldest til livet

Hos Unik Afsked er hver eneste ceremoni unik og er i højere grad en hyldest til det liv der er levet, end den er et møde med døden. “Vores borgerlige afskedsceremonier er designet til at spejle det enkelte menneske og dets værdier. Her vil det være familiens ønsker og den afdødes personlighed der står i centrum,” siger Naja May, ceremonimester og indehaver hos Unik Afsked. Med respekt for individuelle præferencer og i tæt samarbejde med pårørende, tilbyder Unik Afsked hjælp til hvordan en afsked kan forløses igennem musik, taler, læsninger, digte og eventuelt små, enkle men inkluderende ritualer. Herigennem skaber vi sammen en kærlig, personlig livsfortælling indenfor en overskuelig, struktureret ramme.

Tilpasning til moderne behov

Det stigende antal forespørgsler på borgerlig afsked afspejler et bredere kulturelt skift mod mere personlige og mindre religiøse ceremonier. “Flere og flere ønsker at sige farvel på en måde, der nøje afspejler deres livssyn og værdier, og det er præcis, hvad vi kan tilbyde,” tilføjer Naja May, der med sin erfaring som bedekvinde siden 2009 har fulgt udviklingen tæt og igennem årene har været med til at strukturere og lede mange ceremonier hos Unik Afsked.

Hvad indebærer en borgerlig afskedsceremoni?

En borgerlig afskedsceremoni hos Unik Afsked indebærer, at vi har fokus på indhold fremfor form. Formen holdes helt pæn og enkel. Vi bruger derfor ikke ”varekataloger”, men fokuserer i stedet på det enkelte menneskes fortælling, værdier og relationer. En borgerlig ceremoni kan holdes på steder der havde særlig betydning for den afdøde, i en skov, et sommerhus, en nedlagt kirke i byen, eller fra et kapel. Detaljer om, hvad Unik Afsked tilbyder inden for borgerlige afskedsceremonier, kan findes på vores side om borgerlig afskedsceremoni.

Kom i gang med planlægningen

Hvis du ønsker at planlægge en borgerlig afskedsceremoni, eller hvis du har spørgsmål til hvordan den kan forløbe, er du velkommen til at kontakte Unik Afsked direkte via vores hjemmeside eller på telefon. Vores team står klar til at støtte og guide dig gennem alle aspekter af planlægningen.

For yderligere information, kontakt: Naja May tlf. 31323633 mail: [email protected]

Om Unik Afsked

Unik Afsked er dedikeret til at tilbyde meningsfulde og personlige afskedsceremonier uanset om den skal være traditionel eller borgerlig. Med en passion for at ære hvert enkelt liv på en respektfuld og værdig måde, arbejder vi tæt sammen med pårørende for at sikre, at hver afsked bliver personlig og mindeværdig- en unik afsked.

Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-01-allehelgensdag