Oplever du problemer med urinretention, og er du bekymret for, at det at skulle anvende katetre regelmæssigt bliver en begrænsning for dig i hverdagen? Det er helt forståeligt. Det er en livsomvæltning at skulle i gang med at anvende et hjælpemiddel for at kunne lade vandet — noget som de fleste mennesker let tager for givet.
Men det forholder sig lige modsat. De fleste kateterbrugere oplever, at det at anvende et kateter faktisk giver dem livsglæden tilbage, fordi de igen kan gøre, som de plejer.
Sådan afhjælpes urinretention
Både sygdom og ulykker kan være skyld i at du ikke kan tømme blæren. Uanset hvad årsagen er, er resultatet, at man ikke kan lade vandet, fordi kroppen ikke længere har kontrol over de signaler og nerver, der styrer den kropslige funktion. Kontinens, altså evnen til at tilbageholde urin, er den tilstand, som man ønsker at opnå.
Få dit sociale liv tilbage med et kateter
Mange frygter, at deres sociale liv går helt i stå, når de skal til at anvende et kateter. De føler måske, det er skamfuldt at medbringe et kateter og undgår derfor sociale arrangementer uden for hjemmet. Det kan særligt være i starten, hvor det at skulle selvkateterisere er meget nyt og kræver den del tid, fordi man stadig ikke er helt øvet i det endnu.
Vælger du de rette katetre, behøver du faktisk ikke at undgå sociale begivenheder med venner og familie. Du kan sagtens have standardkatetre liggende derhjemme, men kompakte katetre er geniale at have med i håndtasken eller jakkelommen, når du er ude.
Hav en aktiv livsstil på trods af urinretention
Hvis du havde en aktiv livsstil med masser af sport, før du fik problemer med din blære, så behøver det ikke være et problem. Selvom du anvender kateter, kan du sagtens føre en yderst aktiv livsstil — det kræver bare lidt tilpasning og tilvænning.
Faktisk er mange kateterbrugere meget aktive. Her har kateteret faktisk været en stor hjælp i at bevare aktivitetsniveauet. De fleste vælger et kompakt kateter, der er nemt at have med på farten. De fylder ikke nær så meget som standardkatetre og kan derfor nemt være i tasken eller i en lomme i sportstøjet, uanset hvilken sportsgren du dyrker. Så længe de bare er med dig, kan du kateterisere, hvor som helst det skulle være fx på et offentligt toilet eller i en sportshal.
Få vejledning og bestil gratis vareprøver som medlem af Coloplast Care
Har du endnu ikke fundet det kateter, der passer bedst til dig? Så skal du i gang med at afprøve forskellige katetre, så du hurtigst muligt kan finde det rette og få en normal hverdag tilbage, hvor ingenting er en hindring for dig. Det kan dog være svært at finde det produkt, der passer til dig og dine behov. Hos Coloplast kan du bestille gratis vareprøver på alle katetre, hvis du melder dig ind i Coloplast Care.
En anden fordel ved Coloplast Care er, at du kan få vejledning i og inspiration til, hvilke af deres produkter kunne være noget for dig. Du får rådgivning af Coloplasts egne sygeplejersker, som kender til de katetre, som kan være en hjælp for dig i hverdagen.