Indenfor dramaturgiens verden findes der forskellige modeller til analyse af forskellige typer fortællinger og deres handlingsforløb. Når en fortælling læses med analytiske briller på, er det med henblik på at afkode og beskrive fortællingens handlingsforløb. For at finde frem til fortællingens formål, hvad enten det er et budskab, en morale eller underholdning. Derfor er det en fordel at have kendskab til de forskellige modeller, der kan benyttes til at afkode fortællingens budskab. Herunder kan du blive klogere på, hvordan du kan analysere eventyr ved hjælp af kontraktmodellen.
“Der var engang…”
“Der var engang en konge, som havde tre døtre. En dag stod kongen og den ældste datter ved vinduet og kiggede ud i gården. Pludselig kom der en bjørn løbende ind i slotsgården. Bjørnen brummede og lavede meget larm. Kongen sagde til den ældste datter: “Gå ud og jag den bort”. Den ældste datter gik ud i slotsgården, fandt en stor kæp og jagede bjørnen væk.”
Sådan starter historien om Prins Hvidbjørn, som det formentligt er de færreste, der kan huske. Ikke desto mindre er det et gammelt folkeeventyr. Som ofte bliver brugt, når man i folkeskolen skal lære at analysere folkeeventyr. Engang var folkeeventyr udelukkende mundtligt overleveret fortællinger. I dag findes de fleste folkeeventyr på skrift til stor fordel for os, som skal analysere dem og lære af fortællingernes opbygning.
At lære at analysere eventyr er en fast del af pensum i mange folkeskoler, men det er ikke kun i folkeskolen, at det er relevant at kunne analysere og formidle en histories handling. At være i stand til at skelne mellem forskellige måder at opbygge en fortællings handlingsforløb kan være relevant i forskellige kunstneriske henseende, og derfor vil vi i det nedenstående belyse, hvordan kontraktmodellen blandt andet kan bruges til at analysere folkeeventyr.
Kunsten at analysere et eventyr
At analysere folkeeventyr adskiller sig på mange punkter fra at analysere eksempelvis film eller andre former for fortællinger. I langt de fleste nyere film vil der være tale om, at filmens handling er bygget op omkring Berettermodellen, da det er en effektiv måde at fastholde publikums opmærksomhed på. Berettermodellen er en spændingskurve, hvilket vil sige, at fortællingen følger en kurve, som opbygger spænding gennem syv faser, hvoraf fortællingen først når sit klimaks i sjette fase. På den måde er publikums opmærksomhed fastholdt gennem hele fortællingen.
Selvom berettermodellen er populær indenfor filmkunstens verden, så er det ikke denne model, de fleste eventyr er bygget op omkring. De fleste har formentligt på et eller andet tidspunkt i deres liv får læst et eventyr højt, og selvom eventyrene ikke følger berettermodellens spændingskurve, så har de fleste eventyr alligevel en dragende fortælling, som både børn og voksne kan blive opslugte af.
Men hvorfor?
Der er mange gode grunde til at læse eventyr, uanset hvilken alder man har. For børn er der enormt meget læring og underholdning i eventyrene, men selv som voksen kan der være megen læring og inspiration at finde i eventyrenes morale. Derfor er der selvfølgelig også god grund til at have kendskab til, hvordan man kan analysere et eventyr.
Hvis man vil nå ind til budskabets kerne i en eventyrlig fortælling, så er det først fremmest værd at vide, at man kan tale om to genrer indenfor eventyr; folkeeventyr og kunsteventyr.
Størstedelen af de kunsteventyr, vi kender i dag, udspringer af folkeeventyr. Folkeeventyret er kendetegnet ved, at det er en mundtligt overleveret fortælling af ukendt oprindelsesdato og forfatter, samtidig med at den oprindelige, originale fortælling er ukendt. Dog er der mange folkeeventyr, som i senere tid er blevet nedskrevet, så vi i dag kan læse og genlæse dem. De fleste kunsteventyr udspringer derfor også af folkeeventyrlige fortællinger, og i og med at både folkeeventyr og kunsteventyr i dag kan findes på skrift, kan det være svært at skelne mellem de to.
Uanset om der er tale om et folkeeventyr eller et kunsteventyr, så er der forskellige fællestræk, der går igen, hvorfor man også kan tale om, at eventyr er kendetegnet ved, at de er bygget op omkring nogle faste fortælleregler blandt andet Aktant-modellen og kontraktmodellen.
Kontraktmodellen
Både Aktant-modellen og kontraktmodellen kan bruges, når man ønsker at analysere et eventyrs dramatiske handlingsforløb. Aktant-modellen benyttes, når man ønsker at undersøge, hvilken rolle og forhold fortællingens personer har til hinanden. Det kan være nyttigt først at analysere personernes relation til hinanden. Inden man går i gang med at analysere fortællingens handlingsforløb.
Når først man har kortlagt personernes relation og forhold til hinanden, så er man bedre rustet til at benytte kontraktmodellen til at analysere og beskrive fortællingens handlingsforløb. I stort set alle eventyr er der en hovedperson, og det er hovedpersonens forløb, som kontraktmodellen knytter sig til, og derfor kaldes modellen også for hjemme-ude-hjemme modellen.
De fleste eventyr er bygget sådan op, at hovedpersonen til at starte med befinder sig i trygge, vante rammer. Så bevæger hovedpersonen sig ud på en færden, hvor personen vil blive stillet overfor nogle prøvelser eller udfordringer, som skal løses, førend hovedpersonen igen kan finde hjem. I mange fortællinger vender hovedpersonen hjem med mere end han drog afsted med. Det kunne eksempelvis være en kongedatter, som det er tilfældet i Klods Hans. I historien om Klods Hans drager Klods Hans afsted på en gedebuk med en død krage og et gammelt kogetøj. Han vender hjem med “en kone, en krone og en trone”. Hvilket tør siges at være væsentlig mere, end han rejste hjemmefra med.
Modellens tre faser: Hjemme-ude-hjemme
Hvor berettermodellen består syv faser, der hver bidrager til at opbygge spænding, inden klimakset nås i næstsidste fase, så består kontraktmodellen kun af tre faser:
- Hjemme: Hovedpersonen, som oftest er fortællingens helt, er hjemme i vante rammer, om end heltens hverdag ikke nødvendigvis er god.
- Ude: Hovedpersonen drager ud for at løse en konflikt eller en udfordring.
- Hjemme: Hovedpersonen vender hjem i god behold og måske endda med mere, end personen drog afsted med.
Selvom kontraktmodellen kan inddeles i tre faser, så består modellens 2. fase oftest af to dele:
Konflikten optrapper; Udfordringen sættes i gang
Først skal udfordringen sættes i gang, det sker oftest ved, at der opstår en konflikt, som hovedpersonen skal løse. I tilfældet med Klods Hans sker der det, at hans brødre drager afsted på hver deres hest, som de har fået af deres far. Med det formål at frie til kongedatteren. Klods Hans, som “ikke har samme lærdom” som de to ældre brødre, får ikke nogen hest. Fordi at ingen af fortællingens personer anser Klods Hans for at have at blive valgt af kongedatteren til at gifte sig med hende.
Klods Hans tager derfor sagen i egen hånd og drager afsted på sin gedebuk for at snakke med kongedatteren. I håb om at han kunne være den, hun bedst kan snakke med og derfor vælger at gifte sig med. Altså bliver udfordringen sat i gang.
Udfordringen løses; Helten kan vende hjem
Anden del af fase 2 består i, at udfordringen løses. Først når udfordringen eller konflikten er løst, kan helten vende hjem og leve lykkeligt til sine dages ende. I historien om Klods Hans bliver udfordringen løst, da det bliver Klods Hans’ tur til at snakke med kongedatteren. På sin vej til slottet har Klods Hans fundet en død krage, en gammel træsko og noget ‘pludder’. Som han har puttet i lommerne.
Selvom Klods Hans’ brødre og de andre bejlere, som var mødt op for at snakke med kongedatteren, havde nok så meget lærdom i bagagen. Så gik deres talegaver i stå, da først de stod foran kongedatteren. Da det så bliver Klods Hans’ tur, så taler og fortæller han ivrigt om de ting, han har fundet på sin vej. Kongedatteren bliver så glad, at hun vælger at gifte sig med Klods Hans.
Når konflikten er løst, kan hovedpersonen igen vende hjem, og hovedpersonen er oftest forandret i forhold til starten. I kontraktmodellen betyder hjem ikke nødvendigvis, at hovedpersonen vender hjem til faste rammer. Det kan også betyde, at der igen indtræffer tryghed, harmoni og ro.
Brug af kontraktmodellen
Kontraktmodellen har mange navne, hvoraf hjemme-ude-hjemme er det hyppigst benyttet. Uanset hvilket navn modellen går under, så er modellen kendetegnet ved at fase 1 og 3 på de fleste punkter er ens. Der er oftest nogle forbedrdet eller forandrede omstændigheder i fase 3. Andre navne kunne eksempelvis være: Ro-harmoni-ro eller kosmos-kaos-kosmos.
Ved både at benytte aktantmodellen og kontraktmodellen til analyse af et givent eventyr kan der opnås en bedre forståelse af eventyret og dets handlingsforløb, dog kan det sagtens lade sig gøre kun at benytte sig af den ene af modellerne, som det er forsøgt belyst i det ovenstående eksempel med Klods Hans.
Berettermodellen, kontraktmodellen og tre-akter-modellen har det tilfælles, at de hver især fokuserer på fortællingens forløb. Oftest vil en fortællings forløb være bygget op omkring en af de tre modeller. Hvorfor det ikke vil give mening at forsøge at analysere fortællingen ud fra de to andre modeller. Aktantmodellen adskiller sig derimod fra de tre modeller. Fordi det er en model, som i stedet for at belyse fortællingens handlingsforløb. Den fokuserer i stedet på fortællingens personer, deres indbyrdes relation til hinanden samt deres funktioner. Netop derfor vil man oftest benytte sig af både aktantmodellen og kontraktmodellen, når man analyserer et eventyr.