Konvertering af data til 3d maskinstyring

Konvertering af data kan bruges til så mangt. Meget mere end at analysere tal bag en skærm, der er nemlig data der kan sættes ud i praksis og udgøre en nyttefunktion. Man bruger for eksempel konvertering af data til 3D maskinstyring i forbindelse med byggerier, og det er en spændende udvikling. Det kan du læse mere om her. 

Hvad er 3D maskinstyring?

Der er mange entreprenører der efterhånden er begyndt at investere i det der hedder GPS-maskinstyring. Det er maskinstyring der er baseret på helt nøjagtige 3D- tegninger og modeller, og som uden fejltagelser kan udføre komplicerede opgaver effektivt.

Entreprenørmaskiner der bruges til mellemstore og store entreprenørprojekter, kræver høj præcision, og da er der ikke rum for menneskelige fejl. Det kan koste både tid og  penge, og det er der ingen fornuftige entreprenører der har råd til. Derfor investerer flere og flere i GPS maskinstyring, fordi det sparer både arbejdskraft og penge på at for eksempel skulle grave om på grund af fejlbedømmelse af data.

På den måde kan man nemlig optimere arbejdsgangen og kun flytte råjord èn gang. Det siger sig selv, at det er en meget mere effektiv måde, at udføre entreprenørarbejde på.

Det er dog ikke sådan, at entreprenører selv laver opmåling og konvertering af data til 3D maskinstyring, det er der andre specialister der står for. Der kræves nemlig høj kompetence indenfor 3D tegninger og modeller, og forståelse for jord og udgravning, for at kunne lave en nøjagtig model, som maskinen kan følge.

Hvem kan udføre konvertering af data til 3D maskinstyring?

En landinspektør kan bistå med opmåling og konvertering af data til 3D maskinstyring . På baggrund af en 3D-tegning, kan man udarbejde en digital terrænmodel for både det fremtidige terræn og den allerede eksisterende grund for udgravning. Man kan også lave en terrænmodel fra en 2D-tegning, der efterfølgende løftes op til en 3D-fil.

Denne fil sendes så til entreprenøren fra landinspektøren, og kan dermed bruges til nemt at lægge data ind i maskinens software. Det er en genial løsning der i stor grad  har bidraget til at effektivisere arbejdsgangen og optimere arbejdskraft for entreprenører.

Det er meget nemmere at styre en maskine efter en nøjagtig og veludarbejdet model med tilhørende data, og det eliminerer også muligheden for dyre fejltagelser og fejlbedømmelser. Dermed kan man trygt sige, at konvertering af data til GPS-maskinstyring, for alvor er fremtiden innenfor byggerier og entreprenørbranchen. Man skal bare have en god landinspektør med på sit hold.